Fra jord til bord – en vildtaften i selskab med Jægerinden Mette Karin Petersen

Kom til en spændende og vild aften den 12. juni kl. 17.30
når vi får vi besøg af Jægerinden Mette Karin Petersen.

Mette vil starte aftenen på vores terrasse, hvor hun vil forlægge en hel sommerbuk imens hun fortæller om jagt og hvordan man håndterer råbukken. Dette tager ca. 45 minutter, og du vil undervejs få en velkomstdrink og snacks.

Derefter går vi ind og spiser en vild middag, hvor Mette inden servering fortæller en kort jagtberetning om vildtet. Middagen består af en 4-retters menu, kreereret af Benjamin vores køkkenchef.
Udover bukken er der fokus på sæsonens råvarer og nogle af de vilde urter, som fylder den danske natur.

Både Mette og Benjamin vil denne aften bidrage med tips til tilberedning af vildt, og der vil være mulighed for undervejs at stille spørgsmål og forhåbentlig få vækket din nysgerrighed på naturens spisekammer og muligheder.

4-retters menu med snacks og velkomstdrink 550,-

Vinmenu kan tilkøbes denne aften. Malthe, vores Sommelier, sammensætter en lækker vinmenu, som passer til de enkle retter.

Hvem er Mette Karin Petersen?
Måske bedre kendt som Jægerinden Mette er en passioneret jæger og formidler af bæredygtigt vildtkød. De sidste syv år har hun som udgangspunkt kun spist kød hun selv har skudt, hvilket der er en helt særlig grund til – det er nemlig det mest bæredygtige og klimavenlige valg, hvis man vil spise kød –  samt det med højst dyrevelfærd, hvis du spørger Mette.

I 2021 færdiggjorde hun sin uddannelse som Oplevelsesøkonom med speciale i markedsføring af jagt, og har siden drevet sit eget digitale marketingsbureau, med fokus på jagt og outdoor.

Andre events

Vil du på VIP listen?

Skriv dig op, så er du den første der hører om vores events