Tirsdag den 6. juni kl. 18.00 kommer vinguruen Peter Vinding-Diers på besøg på Restaurant FRODE og vil præsentere ikke mindre end syv absolutte topvine fra sin egen vingård på Sicilien.
Peter Vinding-Diers overtog vingården Montecarrubo på Sicilien i marts 2005. Gården er i dag certificeret biologisk og køres efter biodynamiske principper.
Alt høstes i hånden og gærer på egen gær.
Resultatet er smagfulde og kraftige vine af høj kvalitet.
Montecarrubo er kronen på det værk, der er Peter Vinding-Diers liv med vin. Han har lavet vin i stort set hele verden og er anerkendt for sit banebrydende arbejde med gær.
Vi glæder os til at byde velkommen til en aften hvor menuen er sammensat efter hvordan vinen smager. Og vi ser frem til at høre Peters inspirerende fortællinger om livet i vinens verden.
4-retters menu samt 7 glas vin fra Montecarrubo:
Stegt jomfruhummer
stikkelsbær, bisque, selleri, asier
Steak salat
brøndkarse, yam, mini grillede majs, koriander
Sommerbuk
morkler, pommes Anna, løg i tekstur
Ostetallerken
knækbrød, honning
Pris pr. person 1.400 kr.
Betaling ved tilmelding
Arrangementet er lavet i samarbejde med CC Wineimport, som du også kan købe vine af denne aften.
© 2021 Frode.dk | All Rights Reserved | Cookie- og privatlivspolitik | Smiley Rapport | Datapolitik
Designed by Silicon Valby